Fem stjerner    
"Highfive til ny bog:
Må blive uvurderlig hjælp for stroke-ramte og deres pårørende"
Maria Cuculiza i Sundhedspolitisk Tidsskrift 

 

∗∗∗∗∗ Sundhedspolitisk Tidsskrift

STROKE
Få det bedste ud af livet efter hjerneblødning eller blodprop

Strandberg Publishing, februar 2022
Bog og lydbog, lydbogen er indtalt af Ann Hjort


 

Nyeste viden og livsbekræftende fortællinger

Bogen giver indblik i den nyeste, evidensbaserede viden om blodpropper og blødninger i hjernen - også kaldet stroke.

Du kan læse, hvad der sker, når man får stroke, og hvorfor man får det - om den akutte behandling, og hvad man gør for at undgå flere strokes.

Bogen handler også om de psykiske følger af stroke, om den stress, der følger med de nye livsvilkår, og om, hvordan angst og depression kan forstyrre et ellers godt forløb. I bogen får du desuden forslag til behandling af de forskellige komplikationer, der kan opstå undervejs, og kan læse om de typiske udfordringer, der møder patienter og pårørende efter stroke.

Fem mennesker, som har haft stroke, fortæller, hvordan de har håndteret de efterfølgende udfordringer, ligesom nogle af deres nærmeste pårørende fortæller om hverdagen med et menneske, der har haft stroke. De personlige fortæller beskriver på forskellig vis, hvordan livet kan blive godt igen efter stroke.

Bogen er blevet til i tæt samarbejde med professor, overlæge dr.med. Grethe Andersen, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, faglig leder af Dansk Stroke Center. Ligesom en række andre sundhedsfaglige personer beredvilligt har stillet deres viden til rådighed.

Du kan også vælge at lytte til bogen. Lydbogen er indtalt af Ann Hjort.

Og - lyt også til podcastserien Livet efter stroke, som jeg har tilrettelagt på baggrund af bogen. Læs mere og find episoderne her

 

 

 

   "Stor anbefaling"
          Lektørudtalelse

Pandemi og epidemi
Gyldendal, november 2020


 

Verdenshistoriens værste epidemier og pandemier

Smitsomme sygdomme som pest, kolera, tuberkulose, kopper, mæslinger, influenza, polio, ebola og aids - og senest corona-virussen, som førte til covid-19-pandemien, har taget livet af millioner af mennesker. I bogen kan du læse om de forskellige epidemier og pandemier -  hvorfor, hvordan og under hvilke omstændigheder, de er opstået, og om hvordan myndighederne har forsøgt at bekæmpe smittespredningen og behandle sygdommene. 

Derudover indeholder bogen kapitler om antibiotika, udviklingen af verdens første vaccine, om biologiske kampstoffer, og endelig fortæller bogen om nogle af årsagerne til, at virus og bakterier hos dyr har fået bedre betingelser for at springe fra dyr til mennesker. For eksempel udnytter mennesket i stigende grad Jordens naturressourcer og trænger ind på de vilde dyrs levesteder, og klimaforandringer kan tvinge vilde dyr til at flytte sig.

Pandemi og epidemi er en del af serien "De store fagbøger" til børn fra 12 år.

 

         Fem hjerter
"Klog bog viser, at et liv med demens ikke behøver at være et liv uden glæde"
Overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen, Politiken

 _______________

        Seks stjerner
"Ny bog om demens
er den, man skal gribe efter" 
Maria Cuculiza, Sundhedspolitisk Tidsskrift


♥♥♥♥♥ Politiken          ∗∗∗∗∗∗ Sundhedspolitisk Tidsskrift

Få det bedste ud af livet med demens
Strandberg Publishing, januar 2020
Bog og lydbog, lydbogen er indtalt af Ellen Hillingsø


 

Bliv klogere på demens og livet med demens

Få det bedste ud af livet med demens er til dig, der har fået diagnosen demens og til dine pårørende. Bogen giver indblik i den nyeste evidensbaserede viden om demenssygdomme og er blevet til i tæt samarbejde med Nationalt Videncenter for Demens repræsenteret ved professor dr.med. Steen Gregers Hasselbalch og neuropsykolog Laila Øksnebjerg. 

Bogen giver overblik over muligheder for hjælp og støtte i hverdagen, og sygeplejerske Else Hansen fra Alzheimerforeningen giver råd til, hvordan personer med demens, familiemedlemmer og venner kan forsøge at håndtere nogle af de dilemmaer og udfordringer, som følger med at have demens tæt på. I kan også læse om, hvordan I får styr på papirerne i forhold til fuldmagter mm.

I bogen fortæller seks mennesker om deres erfaringer med at have demens tæt inde på livet. De fortæller, hvordan de fik mistanke om demens, om udredning og diagnose og om hverdagen med demens.  En af de pårørende fortæller:

"Vi besluttede at gå efter at få det bedste ud af det. Vi fokuserede på det liv, der skulle leves, og ikke på, at det var en sygdom, der hele tiden blev forværret. Det gav os en række af meget værdifulde og livgivende nu'er."

 

 

Foreløbigt udvalg af andre bøger. Beskrivelser kommer ...

 

Kapitler i følgende bøger.
Nærmere beskrivelser kommer ...

 

Redigeret følgende bøger (kommer ...)